Depeche Mode Global Spirit Tour

Depeche Mode Tour

Depeche Mode i Telia Parken

Som en del af deres Global Spirit Tour kommer Depeche Mode til Telia Parken for femte gang siden 2001. Siden har de også været i København i 2006 og 2009 og senest i 2013.

Global Spirit Tour følger i kølvandet på bandets nye studiealbum "Spirit", som udkommer i begyndelsen af 2017. Turneen indledes i Stockholm den 5. maj og bringer bandet rundt til over 30 arenaer i Europa i løbet af sommeren 2017.

Arrangementsinfo
  • Dato: 31. maj 2017, kl. 20:00
  • Billetpriser: 480 kr. / 600 kr. / 790 kr. inkl. gebyr
  • Billetsalg: Ticketmaster.dk

Information om arrangement

Billetkøb

De officielle billetudbydere til koncerten er LiveNation og Ticketmaster.

Der sælges nummerede siddepladser og ståpladser, herunder Golden Circle. Kørestolsplads inkl. ledsager sælges via Ticketmaster Kundecenter på tlf. 70 15 65 65.

For nærmere information om billetsalg, vilkår m.m. henvises til www.ticketmaster.dk og www.livenation.dk 
 

Spirit

”Spirit” vil være de musikalske pionerers 14. studiealbum og opfølgeren til det kritikerroste ”Delta Machine” album fra 2013, som lå nummer ét i 12 lande og i top 5 i 26 lande. 

”Spirit” produceres af James Ford, der bl.a. har produceret for Florence and the Machine og Arctic Monkeys. ”Spirit” vil verden over blive udgivet i begyndelsen af 2017 via Columbia Records.

Da "Global Spirit Tour" blev præsenteret i Milano i oktober sagde Dave Gahan bl.a.: “We're exceptionally proud of Spirit's sound and energy, and we're excited to get back on tour to share it with our fans around the world."

Depeche Mode

Med mere end 100 millioner solgte plader og live-optrædener for mere end 30 millioner fans over hele verden, nægter Dave Gahan, Martin Gore og Andy Fletcher at læne sig tilbage i selvtilfredshed.

Utallige kunstnere udnævner dem som inspirationskilde, og kritikere hylder dem som ”stadig brændende relevante”, og et band der "bliver mere og mere signifikante som tiden går ". Med ”Spirit” og Global Spirit Tour er Depeche Mode klar til at fortsætte denne historie af musikalsk innovation og kritikerrost, kommerciel succes.

The Horrors

The Horrors trådte frem på Londons musikscene for ti år siden med debutalbummet Strange House, og siden har de hele tiden fornyet og testet deres egne grænser. I 2009 blev de nomineret til Mercury Prize for deres andet album Primary Colours, og deres tredje album Skying fra 2011 fik begejstrede anmeldelser både i Storbritannien og resten af Europa. Den blev efterfulgt af to års turné, der kulminerede med et udsolgt show på Londons Brixton Academy. 2014-udgivelsen Luminous (bl.a. med singlen So Now You Know) var bandets andet top 10-album, og siden turnerede de igen rundt om i verden og begyndte at headline festivaler i Storbritannien.